Om os

Tif Tiffy’s brandhistorie

Tif Tiffy blev etableret i Herning i 2007 af Kirsten Frandsen. I 2012 blev Ole Kousgaard en integreret del af Tif Tiffy, hvilket betyder, at der i dag ligger mere end 50 års erfaring inden for mode- og tekstilindustrien bag brandet. I dag bliver Tif Tiffy distribueret til adskillige lande rundt om i verden.

 

Tif Tiffy er vores brand, vores liv, vores passion for kvinders individualitet og ret til at skille sig ud fra mængden. Vores fokus er på kvinders behov for at kunne føle sig unikke, individuelle og samtidig stilfulde. Vi skaber high-end-accessories og -beklædning med en bred vifte af farver, prints, kvalitetsdygtige fibre med henblik på at fremme kvinders individualitet. Den enkelte kvinde skal kunne føle sig komfortabel, fuld af selvtillid og klar til at erobre verden, bevæbnet med kvalitets-accessories og -beklædning fra Tif Tiffy.


Brandværdier

Kvalitet, design og bæredygtighed er tre brandværdier, som definerer Tif Tiffy’s passion for at skabe ekstraordinære oplevelser for vores kunder. Tif Tiffy’s holdning er, at livet er for kort til dårlig kvalitet. Derfor er god kvalitet ikke til diskussion, hvorfor vi kun anvender kvalitetsdygtige fibre og produktionsfaciliteter til fremstilling af de forskellige produkter. Om det er kashmir, merinould, silke, micro modal eller det fineste bomuld etc. – vi har det hele. Vi elsker den tilfredsstillelse, der forekommer, når den nyeste kollektion kommer til virkelighed. At kunne mærke kvaliteten og produktet. At kunne se, hvordan et design har udviklet sig fra sketch til slut, er en følelse, som vi aldrig bliver trætte af. Produkterne er designet og udviklet i Danmark og produceret primært inden for EU.


Hos Tif Tiffy er bæredygtighed ikke bare et ord, vi siger. Det er noget, vi gør - se CSR. Vores tre brandværdier medvirker til, at vi sætter vores standarder utroligt højt for at sikre, at hver gang du har et Tif Tiffy-accessory eller -beklædning på, så kan du mærke forskellen.


Det allervigtigste for Tif Tiffy er, at du føler dig komfortabel, hvad enten det er vores accessories eller beklædning, du har på. Prøv Tif Tiffy – du vil ikke blive skuffet.


Spørgsmål & ideer?

Har du nogle spørgsmål, eller er der noget, du mangler? Hvis du har en konkret forespørgsel på noget, vi ikke på nuværende tidspunkt leverer, så hører vi meget gerne fra dig. Tif Tiffy produktudvikler ud fra kundens behov og ikke mindst sammen med kunden. Send os en mail.